Har du været i gang med at bestille mad, og er du i tvivl om, hvorvidt din bestilling er gået igennem? Læs med her og se hvordan du tjekker, om din bestilling bekræftet henholdsvis i appen og på hjemmesiden.
Særligt vigtigt er det at dobbelttjekke, når du bestiller mad i forbindelse med indbetaling til saldo.
Sådan tjekker du, om din bestilling er gået igennem på Kanpla-appen
Der er flere måder, hvorpå du kan tjekke, om din bestilling er gået igennem.
Den første måde er, at du går frem i madplanen til den dag, du har bestilt til.
Hvis din bestilling er gået igennem, vil du her kunne se et vindue med din bestilling, hvor der står, at den er bekræftet. Det vil se ud som på nedenstående billede.
En anden måde, hvorpå du kan tjekke det er, at gå ind under din kontohistorik i Kanpla. Den findes ved at trykke på “Min konto”-ikonet i øverste højre hjørne, og ‘scrolle’ lidt ned. Når du trykker ind på “Kontohistorik”, vil du her kunne se alle dine kommende bestillinger, og hvilken dag de er bestilt til. Hvis du kan se din bestilling her, er den bekræftet.
Hvis du har slået “Ordebekræftelse” til under dine mailpræferencer i Kanpla, vil du også modtage en bekræftelsesmail, når din bestilling er gået igennem.
Hvis du bestiller mad og betaler med saldo, vil du også kunne se, at pengene bliver trukket fra saldoen, så snart at bestillingen er bekræftet.
Dette var altså en række måder, hvorpå du kan tjekke, om din bestilling er gået igennem på Kanpla-appen.
Sådan tjekker du, om din bestilling er gået igennem på kanpla.dk
Måden hvorpå du tjekker det på hjemmesiden er grundlæggende den samme som på appen. Forskellen er bare, hvordan det ser ud.
Når din bestilling er bekræftet, vil du kunne se nedenstående vindue i madplanen ved at gå frem til den dag, der er bestilt til.
Du vil ligeledes kunne se kommende bestillinger under “Kontohistorik” og modtage en bekræftelsesmail, når din bestilling er gået igennem.
Har du spørgsmål til dette, eller oplever du problemer ifm. bekræftelse af ordrer?
Så kontakt os endelig - vi sidder klar til at hjælpe.
Med venlig hilsen
Team Kanpla 🥦